ACT (1)

Hvordan reducerer jeg mit CO2-fodspor?

I min forrige post kunne du læse, at jeg er en modbydelig verdensborger, der udleder omkring 18 kg. CO2 om året ud i vores dejlige verdens atmosfære.

Jeg er vel egentlig faldet i fælden kognitiv dissonnans – som betyder, at der er en uoverensstemmelse mellem ens værdier og ens handlinger. Jeg udleder mere end en gennemsnitsdansker (som udleder ca. 17 kg. CO2 om året), primært fordi jeg flyver mere. Men jeg værdsætter altså vores klode, og det er vigtigt for mig, at vi bevarer den og vi nedsætter vores forbrug og vores vaner.

Derfor denne post!

Som du også kunne læse i den forrige post, så min CO2-udledning sådan her ud:

 

Formålet med denne post er at analysere, hvad der gør den største forskel i forhold til min CO2-udledning, hvis jeg gerne vil ændre mine vaner.

Min hypotese er, at det vil have den største effekt at gøre noget ved de største poster – logisk. Hvis jeg lader være med at spise økologisk and juleaften og de andre 12 måltider om året hvor jeg spiser fjerkræ, gør det nok ikke den store forskel.

Det gør det derimod, hvis jeg vælger at flyve mindre.

Men hvad gør egentlig en forskel? Følg med nedenfor, hvor jeg tager nogle eksempler for at illustrere, hvad jeg kan gøre for at nedsætte min CO2-udledning, og hvor meget den egentlig bliver nedsat ved de forskellige handlinger (eller undgåelse af handlinger).

Hvis du gerne vil have en idé om, hvordan min hverdag ser ud ift. min CO2-udledning, så tag et kig på den forrige post – den finder du her.

En lille disclaimer

 

CO2-udledninger er ret komplicerede, og der er derfor mange facitlister man kan finde på nettet. Jeg har i de fleste tilfælde taget de ressourcer der har givet mest mening – eller har været de eneste kilder, jeg kunne finde inden for det specifikke segment.

Alle tal er derfor enormt relative, og formålet er primært at give en indikation på, hvilke handlinger der gør den største forskel.

Generelt er det faktisk en frustrerende oplevelse at lede efter CO2-udledningstal, fordi forskellige kilder kan give vidt forskellige resultater, der kan variere med helt op til 200% – primært når det kommer til mad. Transport ser ud til at være mere præcist, men selv her kan tallene variere meget. Derfor er det også vigtigt for mig at være transparent i forhold til mine kilder, og jeg har ved hvert segment af artiklen listet hvilke kilder, jeg har tallene fra.

En anden vigtig ting at nævne er også, at CO2-udledning ikke er den eneste faktor man skal overveje, når man gerne vil være “klimavenlig” eller “miljøvenlig”. En post omkring netop dette emne er også på vej!

Rejse

Som nævnt har jeg en kæreste der bor i Holland, og derfor rejser jeg lidt for ofte derned. Vel at mærke hvis man spørger klimaforskerne, og ikke min kæreste.

Udover at jeg flyver meget – og om vinteren tager metroen ud i lufthavnen – bruger jeg egentlig ikke andre transportmidler. Jeg har ingen bil, og jeg tager måske en togtur til Aalborg hvor min mor bor, omtrent to gange om året. Derfor har jeg valgt at fokusere på flyrejser her!

 

Flyvning:

En del flyselskaber er gået ind i kampen om at blive mere grønne – både fordi det gør dem bæredygtige, men nok primært fordi det er interessant for dem både at være konkurrencedygtige, men også at nedsætte deres brændstofomkostninger.

SAS har eksempelvis udviklet et værktøj, der gør det muligt at udregne sin CO2-udledning – den finder du her.

En tur til Holland og tilbage med SAS’ A320 koster mig – ifølge SAS’ udregner – 182 kg CO2 i klimaregnskabet.

Spørger jeg myclimate.org, er tallet en smule anderledes – nemlig 338 kg. 

Ifølge the European Aviation Report bruges der på en standard flyvning “3,4 liter jet fuel per 100 passenger kilometer”.

Dvs. en tur på ca. 800 km (distancen fra København til Amsterdam) vil tage små 27,2 liter (passager-liter, vel at mærke). Ifølge IPCCC er CO2-udledningen fra jet fuel 3,15 gr./gr. fuel. Det vil sige 3,15 kg. 27,2 liter = 85,7 kg. En retur udleder derfor 171 kg.

Spørger vi ICAO’s environmental calculator, får jeg et tal på 332 kg. CO2.

Altså får jeg fire forskellige indikationer:

  • SAS: 182 kg.
  • Myclimate.org: 338 kg.
  • EAR/IPCCC: 171 kg.
  • ICAO: 332 kg.

For nemhedens skyld tager jeg gennemsnittet af de fire kilder og fastslår her, at:

En ca.-udledning for en tur/retur-flyvning til Amsterdam er 255 kg. CO2.

Jeg tager ca én tur om måneden til Holland, og nok to længere flyture om året, der udleder højt sat omtrent 900 kg. CO2 per tur/retur flyvning.

(255 x 12) + (2 x 900) =  4860 kg. CO2.

Totalt er mit CO2-fodspor ifm. flyrejser altså omtrent 4860 kg. CO2.

Alternativ transport

Busser

Ifølge DeLijn udleder en almindelig bus med 14 passagerer ca. 75 g. CO2 pr. passager pr. km.

Der er ca. 760 km. fra København til Amsterdam, men det er sjældent at jeg kan komme helt direkte. Derfor regner jeg med 850 km. i stedet.

0,075 x 850 = 63,75 kg.

En tur/retur til Amsterdam med bus udleder derfor 127,5 kg. CO2.

Det skal lige siges, at denne information er baseret på en helt normal bybus, der som oftest udleder mere, end de busser der fx lever op til EURO6 normerne. Det har dog (for nu) været enormt svært for mig at finde data på lige præcis hvor meget bedre, de her busser er. Derfor går vi med tallet 127,5 kg. CO2/tur for nu.

Erstatter jeg fx. 10 flyrejser om året med en bustur, skal jeg trække 2550 kg. CO2 fra regnskabet og lægger 1275 kg. CO2 til. Jeg vil altså kunne spare 1275 kg. CO2 på at udskifte min transportmetode. 

Mine muligheder er så følgende:

Status quo (kun flyrejser)

  • 12 ture til Holland med fly: 255 x 12 = 3060 kg. CO2
  • 2 andre rejser med fly: 900 x 2 = 1800 kg. CO2
  • Samlet = 4860 kg. CO2

Løsning 1 – erstat størstedelen af mine flyrejser til Holland (behold to)

  • Ture til Holland med fly: 255 x 2 = 510 kg. CO2
  • Ture til Holland med bus: 127,50 x 10 = 1275 kg. CO2
  • Andre rejser: 900 x 2 = 1800 kg. CO2
  • Samlet = 3585 kg. CO2
  • Samlet besparelse = 1275 kg. CO2

Løsning 2 – erstat alle flyrejser til Holland, behold en enkelt long-haul

  • Ture til Holland med bus: 127,5 x 12 = 1530 kg. CO2
  • Andre rejser: 900 x 1 = 900 kg. CO2
  • Samlet = 2430 kg. CO2
  • Samlet besparelse = 2430 kg. CO2

Togtransport udleder omtrent det samme som bustransport (ikke helt, men det er en post til en anden god gang!).

Hvis jeg virkelig gør en indsats og korter mine rejser ned til at sidde i busser/tog, er den potentielle årlige besparelse ved en indsats inden for transport derfor 2430 kg. CO2 om året.

Potentiel årlig besparelse ved udskift af transport fra fly til bus: 2430 kg. CO2

Er du i øvrigt nysgerrig omkring statistikker indenfor luftfart, kan du også tjekke ATAGs hjemmeside som jeg faldt over under min research.

Mad


Udgangspunktet for mine CO2-beregninger her er taget fra Unilever Food Solutions CO2-udregner, som du finder her.

Der er mange faktorer, der indgår i klimavenlige madvaner – noget af det vigtigste er faktisk ikke nødvendigvis hvor du får varerne fra, men mere hvad du spiser.

Generelt er kød og mælkeprodukter dårlige for miljøet, så det er det, jeg har valgt at fokusere på her. Vi skriver også en post senere, der omhandler hvilke madvarer, der er bedre at spise end andre, og hvornår på året!

Okay, here goes.

Fjerkræ & mælkeprodukter

Jeg vil tro jeg spiser økologisk fjerkræ nok maks 15 måltider om året. Derudover spiser jeg ost –  måske 1,5 pakke fast ost om måneden og 1 pakke hytteost om ugen, dvs. ca. 4 pakker hytteost à 250 gr. om måneden. Så drikker jeg mælk, primært i min kaffe, og det når nok op på 6 liter om måneden.

Lad os se på hvilken forskel det ville gøre, hvis jeg holdt op med det.

  • 1 kg kylling udleder 3,52 kg CO2
    250 gr kylling x 15 gange om året = 3,75 kg kylling/år
    3,52 x 3,75 = 13,2 kg CO2 om året
  • 1 pakke fast ost indeholder ca 400 gr.
    1 kg. fast ost udleder ca. 12,2 kg. CO2
    400 gr. x 1,5 gange om måneden x 12 = 7,2 kg. fast ost/år
    7,2 x 12,2 = 87,84 kg CO2 året
  • 1 kg hytteost udleder ca 6 kg. CO2
    250 gram hytteost x 4 x 12 = 12 kg. hytteost/år
    6 x 12 = 72 kg. CO2 om året
  • 1 liter mælk udleder ca 1,2 kg. CO2
    6 liter x 12 = 72 liter mælk/år
    72 x 1,2 = 86,4 kg. CO2 om året

Erstatning:

Kylling og ost skal jo så erstattes af andre produkter, hvis ikke jeg også har gang i at tabe mig – men ét projekt ad gangen.

Hvis jeg tager alt det faste mad og erstatter fx med hummus, som er lavet af kikærter og tahini, så vil jeg spise ca. 23 kg. hummus/år. Lad os sige hummus består primært af kikærter og olivenolie, så vil jeg udlede omtrent:

  • 17 kg. kikærter x 1,2 kg. CO2 = 20,4 kg. CO2
    3 kg. Olivenolie x 1,3 kg. CO2 = 3,9 kg. CO2
    3 kg. sesamfrø x 0,59 kg. CO2 = 1,77 kg. CO2

Samlet set vil jeg altså udlede 26 kg. CO2/år ved at spise hummus.

Hvis jeg erstatter mælken med havremælk, vil jeg udlede ca en tredjedel (havremælk fandtes ikke på Unilevers udregner, så jeg har fundet forskellige studies her og her – det vil sige ca. 28,8 kg. CO2.

Ved at spise kylling og ost udleder jeg årligt ca. 173 kg. CO2. Erstatningen udleder ca. 26 kg. CO2. Ergo kan jeg spare 147 kg. CO2

Ved at drikke mælk udleder jeg 86,4 kg. CO2. Erstatningen udleder ca. 28,8 kg. CO2. Ergo kan jeg spare 57,6 kg. CO2

 

Potentiel årlig CO2-besparelse ved indsats ift. mad er 204,6 kg. CO2.

Ting og sager + services

 

Ifølge the Carbon Trust, står fashion industrien for omtrent 3% af den samlede globale CO2-udledning. Det er mere end flyindustriens 2%! 

Så selvom vi ikke bare kan eliminere vores CO2-udledning ved at købe et par bæredygtigt producerede sneakers, er der stadig meget at hente for mange mennesker. Mange bække små!

 

Mit forbrug – tøj og tekstiler

Som nævnt får jeg heldigvis ikke noget kick ud af at shoppe, og jeg køber måske max 7-8 stykker tøj om året, primært når der er noget specifikt, jeg har brug for. Jeg får nok også et par stykker tøj i julegave samt arver lidt. Derudover køber jeg måske i gennemsnit 2-3 stykker sengetøj/håndklæder om året.

Et studie fra MIT  viste, at et par sko udleder ca. 13,5 kg. CO2.  Ifølge en rapport af Systain, udleder en t-shirt omtrent 11 kg. CO2.

Hvis vi siger, at en kjole, et par bukser og et håndklæde hver især udleder ca. 2,5 gange så meget, vil jeg i løbet af et år udlede:

  • 4 x t-shirts = 44 kg.
  • 2 x kjoler = 55 kg.
  • 2 x bukser = 55 kg.
  • 1 par sko = 13,5 kg
  • 3 x håndklæde = 82,5 kg.

Totalt udleder jeg altså årligt 236,5 kg. CO2 gennem mit tøj/tekstilforbrug.

Hvis jeg virkelig gør en indsats, kan jeg nok godt først reducere en smule mere, samt købe mere bæredygtigt producerede tekstiler. I alt vil jeg måske kunne spare årligt omkring 150 kg. CO2 hvis jeg gør en stor indsats.

 

Mit forbrug – teknologi


Efter 5 år uden fjernsyn har jeg endelig bukket under, fordi jeg blev træt af at sidde og arbejde halvdelen af tiden hvor jeg så Netflix og forsøgte at bukke under. Derfor har jeg for nogle måneder siden købt et fjernsyn.

Så bruger jeg måske i gennemsnit fem timer om ugen på at se Netflix.

Ifølge TV2 udleder IT-sektoren lige så meget CO2 som hele luftfartsindustrien – og størstedelen af disse udledninger er grundet streaming af video.

“En times streaming i hd-kvalitet på for eksempel Netflix bruger den samme mængde energi, som det vil koste at koge otte liter vand på en elkedel, hvilket vil resultere i et udslip på 163 gram CO2, viser eksperternes beregninger. Det vil sige, at hvis man ser to timers Netflix hver dag året rundt, svarer CO2-udslippet til at flyve 384 kilometer i en flyvemaskine, spise seks kilogram oksekød eller køre lidt under 1000 kilometer i en ny bil, siger Torsten Hasforth, seniorøkonom i Dansk Energi, til Politiken.”

Med fem timers Netflix om ugen, så 20 timer om måneden, udleder jeg altså 20 x 12 x 0,163 g. = ca. 40 kg. CO2 om året.

Hjemmet

CO2-udledning i hjemmet involverer mange forskellige ting:

  • Hvor kommer din strøm fra
  • Hvor meget strøm bruger du
  • Hvordan er dit hus isoleret
  • Hvor meget varmer du dit hus om vinteren
  • Hvor meget genanvender du diverse materialer

Det er en forholdsvis svær opgave jeg er kommet på her, så derfor forsøger jeg at holde mig primært til faktoren “hvor meget strøm bruger du” – og som eksempel bruger jeg besparelse ved at slukke lyset. De andre faktorer er også enormt vigtige, men kræver nogle lidt ekspertøjne, som jeg desværre ikke har udviklet (endnu?).

En post med et interview af en ekspert inden for netop dette emne er også på vores to-do – og kender du en ekspert, så giv endelig lyd!

Jeg slukker allerede lyset sådan nogenlunde derhjemme – men kan dog godt engang imellem glemme, at lyset er tændt i køkkenet, selvom jeg sidder i stuen. Derfor vil jeg nok alligevel kunne spare en del på både elregningen og på CO2-udslippet, hvis jeg slukker lyset mere.

Min kilde jeg har taget udgangspunkt i her, er CO2-Uglens faktaboks baseret på en undersøgelse foretaget af Energitjenesten.dk:

Jeg har halogenlys på mit badeværelse og i gangen – i alt 8 stk. = 10kg. x 8 = 80 kg.
Så har jeg glødepærer i køkkenet, som jeg ikke har fået udskiftet endnu – i alt 3 stk. 11 kg. x 3 = 33 kg.

Resten er sparepærer – i alt 6 stk. 3 kg. x 6 = 18 kg.

Potentiel årlig besparelse ved at slukke mine lamper mere: 131 kg. CO2.

Konklusion – hvad nu?

 

Det er tydeligt at se, at jeg kan spare mest ved at skrue ned for min flytransport.

Det skal jo så også lige siges, at der er mange andre faktorer i vores mad, ting og hjem, der kan tages højde for og optimeres. De her faktorer er bare dem, hvor forskningen for mig at se har været mest tilgængelig for den almene forbruger.

Ikke desto mindre er det helt tydeligt, at jeg bliver nødt til at skære ned på mit transport-CO2-budget!

 

Planen for nu er derfor at erstatte flyturene med en herlig 15-timers bustur med Flixbus, og/eller en tur med DSB og Deutsche Bahn gennem Europa, når jeg skal ned og besøge min kæreste.

Jeg er så heldig at mit arbejde primært foregår på en computer, så derfor kan jeg ofte arbejde fra Holland – så det bliver lidt nemmere at tage afsted, end hvis jeg blot skulle have været på en weekendtur.

Det betyder nok også i virkeligheden færre, men længere ture!

Jeg vil dog også forsøge at skære lidt ned der hvor jeg føler, at det giver mening. 

Det gør mig fx ingenting at skifte mælken ud med havredrik, så det kan jeg lige så godt!

Og derudover vil jeg tage til nogle clothes swaps i stedet for at købe nyt, samt blive lidt bedre til at købe enten genbrug eller nyt tøj der er lavet af genbrugsmaterialer. En post om netop dette er også på vej!

Men den store konklusion her bliver for mit vedkommende, at jeg laver en challenge til mig selv:

 

Fra 1. maj og 6 måneder frem må jeg ikke sætte ben i et fly!

Følg med på vores Instagram @planethappyorg, hvis du vil se hvordan det går 🙂

 

Share this post

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on print
Share on email

5 kommentarer til “Hvordan reducerer jeg mit CO2-fodspor?”

  1. Hmm it appeаrs like your bⅼog ate my first comment (it was extremelу long) so I guess I’ⅼl just
    sᥙm it up what I had written and say, I’m thoroughly enjoying yoսr blog.
    I as welⅼ am an aѕpіring blog writer but
    I’m still new to everything. Ɗo you have any recommendations foг first-time blog writers?
    I’d genuinely appгeciate it.

  2. Ϝantastic blog! Do you have any recommendаtions for aspirіng
    writers? I’m planning to start my own blog soon but Ӏ’m a little ⅼost on everything.

    Would you suggest starting with a free platform like WordPress or go for a pаid option? Tһеre are so
    many choices oսt there that I’m totally overwhelmed ..
    Any ideas? Аppreciɑte it!

  3. I’ve been surfing online more than 3 hours today, but I never discovered any attention-grabbing article like yours. It¡¦s pretty worth enough for me. In my view, if all web owners and bloggers made good content material as you did, the internet can be much more useful than ever before.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *