ocean-waste-trainer-ecological-sustainable-design

Bæredygtige sneakers

I denne post gennemgår vi, hvorfor det er vigtigt at tænke bæredygtighed inden for sneakers, hvilke typer bæredygtighed der findes, og til sidst kommer jeg med lidt forslag til, hvor bæredygtige sneakers kan findes.

Der er mange måder at være en bedre forbruger på – købe færre stykker tøj, bruge sine sneakers i længere tid, købe genbrug og gå til clothing swaps.

Når det kommer til sneakers, synes jeg dog det kan være svært at købe brugt. Jeg bruger som regel selv de sneakers jeg har i flere år inden de bliver udskiftet, og derfor har jeg det bedst med at købe nye (eller second hand som ikke har været brugt meget) sneakers, når jeg så køber dem. 

Selvom jeg har nedsat mit behov for nyt tøj generelt, kan jeg ikke komme udenom, at jeg i min sport har brug for et par nye sko næsten årligt. Derfor har jeg også fundet et par forskellige typer løbesko, som helt sikkert er kandidater til når jeg (snart) har udtrådt dem, jeg bruger nu.

Nå, off we go.


 

Scroll ned, hvis du har travlt.

Hvis du bare gerne vil se de forskellige slags sneakers jeg har samlet, så scroll ned til det første billede. Hvis du gerne vil vide lidt mere om hvordan sneakers kan være bæredygtige, så har jeg dog samlet lidt info nedenfor! Hvor det med tøj som bukser, kjoler og trøjer er relativt nemt at finde ud af, hvad der er bæredygtigt produceret (relativt!), er det mere kompliceret, når det kommer til sneakers – fordi de er lavet af så mange forskellige materialer. Netop derfor er det også vigtigt at vælge sneakers produceret mere ansvarligt.

De forskellige typer bæredygtighed

 

Som med al bæredygtighed, kan det groft sagt deles op i to – produkter kan være produceret socialt bæredygtigt, eller det kan være produceret med hensyn til miljømæssig bæredygtighed.

Mange virksomheder med bæredygtighed som en del af deres kerne har et ben i hver lejr, men som oftest har de mest fokus på enten det sociale eller det miljømæssige.

På det sidste er der dog dukket en tredje faktor op, som for en ikke-æstetiker som jeg selv kan være en smule “fluffy”, men ikke desto mindre kan jeg godt se vigtigheden af det.

Æstetisk og materiel bæredygtighed er en form for vurdering af, hvorvidt du kan bruge et produkt i lang tid.

Hvilket leder mig hen til et par eksempler på typer af bæredygtige koncepter og/eller certificeringer.

Når virksomheder brander sig selv som bæredygtige, forsøger jeg at have som hovedregel at tjekke deres hjemmeside for, hvordan de egentlig er bæredygtige. Det er relativt nemt at sige at man producerer “bæredygtigt”, da bæredygtighed som nævnt kan være flere ting. Derfor leder jeg som regel efter eksempler på koncepter eller certificeringer, der bruges af virksomhederne.

 

 

Certificeringer inden for social bæredygtighed

  • Fairtrade
    Fairtrade er et af de mest velkendte og udbredte certificeringer – og det er i bund og grund en certificering der garanterer, at bønder og arbejdere på fabrikker får en fair indtægt og har gode arbejdsvilkår.

  • SA8000
    SA8000 er den mest anerkendte internationale standard for social ansvarlighed. En certificering der er bygget op omkring 8 kriterier/krav, som virksomheden skal leve op til – inden for børnearbejde, tvangsarbejde, sundhed og sikkerhed, organisationsfrihed, diskrimination, disciplinære metoder, aflønning og arbejdstid.

  • ISO 26000
    Mere en evaluering inden for social bæredygtighed end det er en reel certificering, ISO 26000 involverer principper inden for transparens, etik og menneskerettigheder.

 

Eksempler på certificeringer inden for miljømæssig bæredygtighed

  • GOTS
    Global Organic Textile Standard er en af de mest strikse certificeringer inden for miljømæssig bæredygtighed. Det involverer blandt andet brug af økologiske materialer, høje krav til kemiske forarbejdninger.

  • PETA
    Et stempel fra PETA (People for the Ethical Treatment of Animals) betyder, at der ingen animalske produkter er brugt til produktionen.

  • FSC
    Hvis en virksomhed er FSC-certificeret, bruger den træ fra en skov, hvor der ikke produceres mere træ, end skoven kan nå at reproducere

Udover disse findes B-Corp certificeringen, som er en global certificering og et community af virksomheder, der bruger forretning til at gøre verden til et bedre sted. B Corp certificeringen involverer nogle af de højeste standarder inden for både miljømæssig og social ansvarlighed. B Corp certificerede virksomheder “balance purpose and profit” i stedet for kun at måle på den økonomiske bundlinje. Det er ikke let at blive B Corp certificeret – hvilket er godt for standarden, men det betyder også at det er sværere for de små virksomheder at sætte ressourcer af til at opnå certificeringen.

Huskeregler


Efter jeg nu har lavet en masse research omkring bæredygtige sneakers, får jeg helt lyst til at købe et par (eller flere). Derfor vil jeg også lige minde mig selv – og dig, hvis du har brug for det – om, at når vi køber ting, er det vigtigt allerførst at overveje, om vi nu egentlig har brug for det.

 

Jeg faldt over en fin story på instagram den anden dag.

 

Men lad os komme i gang med at kigge på det jeg håber er markedets mest ansvarlige sneakers!

Både miljømæssigt og socialt ansvarlige

 

Ecoalf

Jeg har efterhånden fulgt Ecoalf et stykke tid, og det virker som en enormt professionel virksomhed. De er B-corp certificerede som det første spanske fashion brand. De har samlet over 300 tons skrald sammen fra Middelhavet.

De har været i gang siden 2009, og producerer højkvalitetsprodukter af for eksempel genbrugt nylon, som kræver halvdelen af den energi og det vand, det kræver at producere almindeligt nylon.
Med Ecoalf har jeg det faktisk næsten (men også kun næsten) sådan, at det er lige så godt at købe et par sko, som det er at gå i mine andre sneakers et år ekstra. For mit vedkommende ville jeg også snildt kunne tikke boksen “æstetisk bæredygtighed”, for deres sneaks er virkelig cool.

Deres “Sia” model koster €120 og kan findes her.

Ethletic

Hvis bæredygtighed var en konkurrence på antal certificeringer, ville Ethletic iføre sig førertrøjen. De producerer PETA-approved veganske sneakers, og kan også bryste sig af at være Fairtrade og FSC-certificerede. En af de ting jeg synes er interessant ved dem, er også at brandet får materialerne fra produktionssteder, der ikke udnytter naturen gennem for eksempel monokulturer. De bruger økologisk bomuld og naturligt gummi fra en bæredygtig produktion uden pesticider og kemikalier.

Det eneste “but” jeg har ved dem, er at deres produktion er i Pakistan – så selvom det er Fairtrade certificeret, skal deres sneakers alligevel et godt stykke vej, og jeg har stadig en smule skepsis over for produktionsstedet. Det sagt er jeg ret tosset med deres “Root” sneaker:

 

 

Veja

Disclaimer – jeg har selv et par Veja sko! Og jeg er ret vild med dem.

Veja er Fairtrade certificerede, og producerer både ikke-veganske og veganske sko. Virksomheden køber blandt andet økologisk bomuld “pre-harvest” (op til 40%) – for eksempel købte de bomuld for dobbelt så høj en pris end den gennemsnitlige markedspris for at sikre bøndernes vilkår i 2018. Det jeg også synes er interessant ved Veja, er at de køber størstedelen af deres materialer direkte fra producenterne, og derved skipper mellemmanden – hvilket også giver dem mulighed for at betale en højere pris for deres produkter.

Veja har historisk set mest brugt læder i deres produktion, men bruger også B-mesh (materiale lavet af genbrugte plastikflasker) og CWL, et overskudsprodukt fra majsindustrien. Derudover bruger også fiskelæder, som er et ret interessant produkt til produktion af sko (se også Woden).

De auditerer selv de fabrikker, de arbejder med, og garanterer gode forhold (læs mere om deres sociale ansvarlighed her).

Jeg er selv den glade ejer af sådan et par her:

 

Wado

Wado skoene er produceret i Portugal på socialt etiske fabrikker, og de er både miljømæssigt og socialt ansvarlige i deres produktion. For hvert par sko solgt, planter de to træer gennem NGO’en We Forest. De bruger også biologisk nedbrydeligt læder.

 

New Movements

New Movements er en ny norsk virksomhed, som producerer sneakers ud af gamle plastikflasker. Hvert par sko fjerner i gennemsnit 1 kg plastik fra havene. De bruger genbrugt gummi til deres skosåler.

 

Miljømæssigt bæredygtige sneakers

 

Allbirds

Allbirds er lavet af merino uld, og deres produktion kræver 60% mindre energi end traditionelle syntetiske fibre til sko. Brandet arbejder med organisationer, der sikrer dyrevelfærd og høje standarder i forhold til agrikultur. Til hver sko er der også genbrugt én plastikflaske.

Desværre har jeg ikke fundet en forhandler i Danmark endnu! Giv endelig lyd, hvis du hører om en 🙂

 

Woden

Woden bruger læder, men også en del kork, som er et af de mest bæredygtige materialer. Kort er i bund og grund bark, der skrabes af træet, uden at man egentlig fælder det. Det bliver ikke mere bæredygtigt end det! Derudover bruger Woden også fiskelæder, som er et spildmateriale i fiskeindustrien.

Deres Ydun Pearl kan findes her.

Vivo Barefoot

Vivo’s Eco Suede, Eco Mesh og Eco Canvas er lavet af veganske materialer. Vivo Barefoot laver sko der følger foden, med en enormt tynd sål, fordi deres filosofi er, at vi bør være så tæt på naturen som muligt.

De har en målsætning om at bruge 90% bæredygtige materialer i deres produktion i 2020.

Selvom de er ret specielle rent designmæssigt, synes jeg mange af deres sko er ret cool – jeg kan fx godt lide deres Primus Lite.

Matt & Nat

Matt & Nat står for “material and nature”, og de producerer veganske sneakers. Generelt eksperimenterer firmaet meget med genbrugsmaterialer som nylon, pap, gummi, kort og brugte cykeldæk.

Deres “linings” i deres tasker er for eksempel lavet 100% ud af genbrugte plastikflasker. Én af deres fabrikker lever blandt andet også op til SA8000 standard certificeringen, men den sociale del er ikke kernen af deres produktion.

Jeg synes deres Renzo slip-on sneaker er mega cool! Den kan findes her.

 

Timberland 

Timberland har en hjemmeside, der rapporterer rigtig fint på, hvor langt der er nået i forhold til deres bæredygtighedsmål. Du kan finde siden her. For eksempel kommer 29% af deres energi fra vedvarende energikilder, og deres mål er 50% i 2020. De har også et mål om at genbruge 95% af deres materialer (med et ultimativt mål om at blive zero waste), hvor de i dag genbruger 75%.

 

Socialt ansvarlige brands

 

Ecco

Ecco er en interessant virksomhed, da den ejer de fleste af sine egne fabrikker. Det vil sige de har mere kontrol over hvad der sker i deres supply chain, og derfor har de også høje standarder for social ansvarlighed.

Ecco har et søsterselskab, KT Trading, der sourcer alt læder som et spildprodukt fra kødindustrien, og sætter stort fokus på dyrevelfærd i den proces. Alligevel vil jeg primært kategorisere Ecco under et socialt ansvarligt brand.

 

TOMS

Med deres 1-for-1-koncept garanterer TOMS at give 1 par sko til et barn der har behov for et par sko. Et simpelt koncept som har udviklet sig med tiden, og nu producerer TOMS ikke kun sko, men også briller, kaffe og og tasker.

 

Athletic Propulsion Labs 

Athletic Propulsion Labs har nogle vildt cool sneakers, og har også en hel serie af løbesko – ellers ikke helt nemt at finde. De donerer en del af deres overskud til NGO’er inden for blandt andet bekæmpelse af brystkræft og uddannelse for børn og unge med handicap.

De er kun med på et hængende hår i denne post, da de ikke på deres hjemmeside nævner noget om deres produktion – så set fra den vinkel, er de kun socialt ansvarlige, og ikke miljømæssigt bæredygtige.

Og endelig, til løb!

 

Adidas Parley

Selvom Adidas er en stor virksomhed, har de gjort en indsats gennem deres partnerskab med NGO’en Parley. Resultatet af partnerskabet er en serie af sportstøj og sko, som er fremstillet delvis af blandt andet genbrugte plastikflasker.

Det er en udfordring at finde gode løbesko som er bæredygtigt produceret, og selvom jeg ikke har prøvet Adidas Parley Ultraboost endnu, så kan det snildt være, at det er det næste par sko, jeg køber.

Tusind tak fordi du læste med, og giv endelig lyd, hvis du er faldet over andre cool, bæredygtige sneakers 🙂

 

Share this post

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on print
Share on email

12 kommentarer til “Bæredygtige sneakers”

  1. Thank you for any otһer informative weЬsite.
    The place else maʏ just I am getting that type
    of information written in such a perfeсt manner?
    I’ve a mission that I am just now working ߋn, and I have Ƅеen at the look out for such info.

  2. Wow that was strange. I just wrote an really long comment but after I clicked submit my comment didn’t show up.
    Grrrr… well I’m not writing all that over again. Anyway, just wanted
    to say fantastic blog! everton drakter med trykk RudolphBu manchester united Fodboldtrøjer AlphonseM

  3. I have been browsing online more than three hours lately, but I
    by no means discovered any fascinating article like yours.
    It’s beautiful worth sufficient for me. Personally, if all site owners and bloggers made excellent
    content material as you probably did, the internet might be much more useful than ever before.
    maglia Ajax Poco Prezzo DarwinjiK maglie calcio bambino IeshaDura

  4. Greetings from Ohio! I’m bored to tears at work so I decided to browse your website on my iphone during
    lunch break. I enjoy the info you provide here and can’t wait to take a look when I get home.

    I’m shocked at how quick your blog loaded on my
    cell phone .. I’m not even using WIFI, just 3G .. Anyways, superb site!
    magliette PSG ClayjbZmp billige fodboldtrøjer SalDaweeb

  5. It’s remarkable to go to see this website and reading the views of all mates about this paragraph,
    while I am also eager of getting knowledge.
    Fodboldtrøjer børn DebbraKle Barcelona kläder HalleyNun

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *