Skærmbillede 2019-03-18 kl. 21.30.32

Bæredygtige investeringer #2

Denne artikel er ikke skrevet af en investeringsekspert, men udelukkende baseret på egne undersøgelser og erfaring.

Hvordan kan du investere dine penge i forskellige aktivklasser?

 

Der findes overordnet set tre forskellige typer af investeringer:

 

1) Aktier

2) Obligationer

3) Ejendomme

 

Vi kigger i denne serie af blogposts isoleret set på aktier, som er et køb af en andel i et selskab eller en virksomhed. Din andel giver ret til udbyttebetaling, hvilket både kan være årligt, når årsregnskab er lagt, men ellers er det store udbytte ved aktiehandel at finde ved køb/salg af aktiver, altså hvis du køber en aktie billigt og kan sælge den dyrt efter et stykke tid. 

 

Bare lige så du ved hvad en obligation og ejendomsinvestering er…….

Obligationer, som er en en form for gældsbevis, altså du låner f.eks. en stat penge og får i obligationens løbetid udbetalt en given rente, og så får du som oftest de penge tilbage som du selv betalte for obligationen, når den udløber.

Ejendomsinvestering, er hvis du enten køber og sælger ejendomme med en forventning om en fortjeneste, eller du køber dig ind i at tage del i en ejendom hvor der er lejere, som betaler en månedlig ydelse, som du kan få del i.

 

Vi har på Planet Happy valgt at hjælpe dig med at komme i gang med at investere i aktier, både fordi, at Sara er glad for at handle med aktier og fordi det er nemt at komme i gang med.

 

Jamen, er det ikke meget risikofyldt at handle med aktier?

 

Jo, det kan vi ikke komme udenom. Men frem for at dine penge skal stå på en konto til 0 kr. i rente, så kan du rent faktisk slå to fluer med et smæk og tjene penge samtidig med, at du bidrager til en grønnere planet.

Du behøver ikke, at være bange for at tabe de pengene du investerer. Det hele handler om risikospredning. Altså, du skal købe flere forskellige aktier inden for forskellige sektorer og landegrænser.

 

Nu vi er i så godt i gang, så lad os få styr på nogle af de mest kendte begreber:

 

Depot er den konto hvor alle dine investeringer, dvs. aktier står på. Du opretter et depot i en bank og herfra kan du indkøbe investeringer og lægge i dit depot.

 

Portefølje dit depot har samlet alle dine investeringer og det er din portefølje. Din samlede portefølje består altså af alt hvad du har på dit depot.

 

Risikovillighed Din portefølje er præget af hvilken risikogruppe du tilhører. Ønsker du at tage en stor risiko kan du satse på at investere større beløb i få selskaber. Det anbefaler vi dog ikke, vi tager selv det sikre valg og synes også at du bør investere i flere forskellige selskaber, i forskellige lande og inden for forskellige sektorer. Det giver et potentielt mindre afkast, men det er også mere sikkert. Du kan jo også investere i nogle indeksfonde, eller porteføljer med fokus på klima og miljø.

 

Indeksfonde er ret smarte. Det er fonde hvor man køber sig ind på et indeks, det kan f.eks. være C25-indekset, som er de 25 mest børshandlede danske virksomheder. Her køber man sig ind i en hel række af selskaber, og får dermed en rigtig stor risikospredning og en god chance for at tjene et godt afkast, fordi at et indeks som ofte vokser over tid. Dog kan en ulempe være at der er selskaber i indekset som er bæredygtige og skaber en bedre planet, men der kan også være selskaber i blandt, som har at gøre med tobaksindustrien eller andre, hvad vi vil kalde, uetiske investeringer. En indeksfond er som oftest passiv, dvs. det er en computer der sørger for at handle på dine vegne, og derfor er den årlige ÅOP lav.

 

Aktive portefølje forvaltning her køber du dig ind i at der sidder nogle mennesker og arbejde med din portefølje. De gør alt hvad de kan for at give dig det størst mulige afkast, og de prøver at slå markedet. Det vil sige, at i stedet for at følge markedet og potentielt profitere en smule, som man gør i indeksfonde, så er der her en mulighed for at opnå et højt afkast. Til gengæld så har en aktiv portefølje som oftest en højere ÅOP.

 

ÅOP står får omkostninger i procent, og er den pris det koster dig på årsbasis at købe dig ind i en fond. Det kan være ned til 0,5% i en passiv indeksfond og op til flere procent på en aktiv portefølje forvaltning.

 

Kurtage er det gebyr du betaler for at handle en aktie. Det er som udgangspunkt en variable omkostning, dog har den en nedre grænse, som svarer til et fast minimumsgebyr (som oftest 29 kr.). Der kan forekomme andre gebyrer ved handel i udlandet.

 

Når du nu har besluttet dig for, at investere, hvordan kommer du så i gang?

 

  1. Åben et depot i et pengene institut, som f.eks. hos Nordnet, Nordea Investor eller en anden udbyder.  
  2. Indsæt penge på dit depot
  3. Nu er du helt klar! Du skal blot finde ud af hvilke sustainabilty og impact investments du skal investere i.

 

Hvil ej på laurbærene.

 

I den 3. og sidste blogpost vil vi spørge en ekspert til råds så vi kan fortælle dig hvad du skal gøre med alle de penge, som du har sat ind på dit depot der bare venter på at gøre verden til et bedre sted. 

 

Du vil få ekspertens råd til at lægge en investeringsstrategi, herunder: 

  1. Hvilke typer af investeringer kunne du tænke dig?
  2. Hvilken risikoprofil har du?
  3. Hvor lang tid skal dine investeringer stå?
  4. Hvilke typer af sustainability og impact aktier kan du med fordel investere i?

 

Dette er blogpost nr. 2 af 3, som fokuserer på bæredygtige investeringer. 

Share this post

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on print
Share on email

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *